Whiskey-entusiaster kan supplere golfturen til den nordirske hovedstad med et spændende besøg. I et nyt destilleri i det gamle fængsel; Crumlin Road Gaol.
Nordirland byder ikke kun på et væld af fantastiske golfbaner. Landet har også sine lange traditioner, når det gælder whiskey.
Et af de ældste navne inden for nordirsk whisky bliver nu genoplivet med åbningen af et nyt destilleri i Belfasts historiske fængsel Crumlin Road Gaol.
I fænglets a-fløj har McConnell’s Irish Whisky nemlig genopstartet sin produktion. Whiskyen blev produceret for første gang i Belfast i 1776 helt indtil 1930’erne, hvor mange af øens destillerier lukkede.
Besøger man fængslet, kan man foruden at smage de gyldne dråber også tage på guidede ture i destilleriet. På turene går man på opdagelse i den historiske bygning, som har alt originalt pumpeudstyr.
Nogle af turene inkluderer også et besøg på Thompson Graving Dock, hvor Titanic og hendes søsterskibe blev bygget, og som dengang skibene blev bygget var den største tørdok i verden.
Af Jørgen Schultz