Marokko byder på noget af den smukkeste golf i det nordlige Afrika. Assoufid Golf Club lader intet tilbage at ønske.
Marrakech, Marokko: Ikke langt fra det pulserende liv i byen Marrakech i Marokko ligger Assoufid Golf Club – et prisvindende resort.
Siden åbningen i 2014 har resortet, som ligger med udsigt til Nordafrikas snedækkede Atlasbjerge, modtaget en række vigtige priser og et væld af kritiske anerkendelser fra internationale golfbesøgende.
Efter at være blevet kåret som ”Marokkos bedste golfbane” ved World Golf Awards, har resortet styrket sin position. Resortet har ved tidligere kåringer opnået at være kaldt for Afrikas bedste golfbane – blandt andet i 2016 og 2017.
Skarp kontrast
Assoufid Golf Club nyder godt af et inspirerende design i ørkenstil på et kuperet 222 hektar stort område. Banen står i skarp kontrast til mange af de øvrige baner i Marokko, som er præget af et fladt landskab.
Banen er designet af skotten – en tidligere Europa Tour-spiller – Niall Cameron. Banen ligger kun 20 minutter fra den gamle bydel i Marrakesh og kun ti minutter fra den internationale lufthavn.
Guy Maxwell, golfdirektør på Assoufid Golf Club, siger:
– Vores mål siden åbningen har altid været at levere en kundeoplevelse matchet til nogle af de store golfklubber og resorts i verden. Det er vigtigt for vort hårde arbejde i hele teamet her hos Assoufid, at vores produkt fortsætter med at vinde prestigefyldte priser og stærke besøgsgivere.
For at fortsætte den videre udvikling, vil Assoufid Golf Club blive forbedret med opførelsen af et 5-stjernet hotel og luksusboliger for at betjene gæster og beboere endnu bedre. Udover golfbanen er der en række andre attraktioner i området som eksempelvis Djemaa el Fna-pladsen, Bahia-paladset, Koutoubia-tårnet og de saadiske grave.
Af Jørgen Schultz