Retrobløde blomstermotiver og legende geometrifigurer dominerer Penguins sommerkollektion til vinder.
Vi kender Barbies sweetheart som Ken, men i golftøjets verden – dér hedder han Pete. Nærmere bestemt Pete the Penguin, den pingvin, som i snart 70 år har været logo for tøjmærket Penguin.
Barbie pink og Nebula blå går igen som hovedfarver i Penguins sommerkollektion til kvinder. Og Pete er med, som enkelt logo på en kjole eller som en hel ’tegneserie’ med golferen Pete på et polo/skort-sæt.
Retrobløde blomstermotiver og legende geometriske figurer dominerer kollektionen, hvor Penguins designere har givet det traditionelle golftøj et friskere og lidt frækkere look.
Kollektionen er svedtransporterende, den beskytter mod uv-stråler, tøjet kan strække sig i alle fire retninger. Og så er den lavet af 30 procent genbrugsmaterialer, heriblandt Repreve, en kunstfiber fremstillet af brugte plastikflasker.
Penguin-mærket går helt tilbage til 1955, hvor Munsingwear – som ellers havde lavet undertøj og tøj til det amerikanske militær – introducerede deres pingvin. Arnold Palmer spillede i Penguin-tøj, de senere år har australske Cameron Smith, The Open-vinderen fra 2022, været mærkets absolutte poster boy.
Af Jan Frimodt