Quinta da Marinha i Portugal hædret for satsning på bæredygtighed

Quinta da Marinha er et af de traditionsrige golf-resorts i Portugal. PR-foto

Det kendte golfresort ved Cascais på Portugals vestkyst strøg med helt frem ved international prisoverrækkelse. Hotellet får anerkendelse for satsning på miljø-tiltag.

Cascais, Portugal: Det er blevet jaldt noget i retning af hotel-industriens Oscar – uddelingen af de prestigefyldte M & IT Awards, som denne gang foregik i London.

Her var der hæder i form af sølv til Onyria Quinta da Marinha Hotel – et kendt golfresort ude ved Portugals vestkyst. Bedste oversøsiske hotel var hæderen, og det er naturligvis set fra den modsatte side af Atlanten.

Der er ikke langt fra lufthavnen tæt ved den portugisiske hovedstad Lissabon ud til Quinta da Marinha – tæt ved naturparken ved Sintra-Cascais.

Det er satsningen på bæredygtighed, som gav hæder til Onyria Quinta da Marinha. PR-foto

Det har været et mindeværdigt år for Onyria Quinta da Marinha, som fik færdiggjort den omfattende investering på hele to millioner kroner til et stort solcelleprojekt, som skal være med til at gøre resortet endnu mere  miljøvenligst, og som er en del af resortets langsigtede plan omkring bæredygtighed.

João Pinto Coelho, salgsdirektør hos Onyria Golf Resorts, konstaterer: – Vi er glade for at blive anerkendt ved sådan en prestigefyldt begivenhed, og vi mener, at denne pris er en god afspejling af det arbejde, vi har lagt i at gøre vores hotel til et af de bedste i verden til både forretning og fritid.

Onyria Quinta da Marinha Hotel var I særdeles skrapt selskab med blandt andet Adare Manor i Irland og Marina Bay Sands i Singapore.

Sandals Royal Barbados og Lissabons Four Seasons Ritz modtog henholdsvis guld- og bronze-udmærkelser.

Af Jørgen Schultz

v