Quinta do Lago holder fast som et af Portugals førende resorts

Ikoniske South Course på Quinta do Lago-resortet har flere gange været vært for Europa Touren. Foto: Quinta do Lago

Med tre golfbaner, 13 restauranter og barer samt et væld af aktiviteter er Quinta do Lago svært at komme uden. For sjette år i træk er resortet sendt til tops af magasinet Golf World.

Algarve, Portugal: Quinta do Lago er ganske enkelt svær at komme uden om, når de europæiske resorts skal rankes. Det mener i hvert fald magasinet Golf World.

11. hul på North Course. Foto: Quinta do Lago



For sjette år i træk fastholder Quinta do Lago sin topplacering som Portugals bedste. Det er ikke blot som livsstils- og familieresort, at magasinet er fremme med roserne. Samtidig er alle tre af Quinta do Lagos golfbaner også rangeret blandt de 25 bedste i landet.

Ikoniske South Course

Ikoniske South Course indtager en niendeplads, mens North Course og Laranjal-banen også gør sig godt. South Course har talrige gange været vært ved professionelle turneringer, og der er netop sat punktum for en større renovering til mere end 50 millioner kroner.

North Course blev totalrenoveret af den berømte amerikanske golfarkitekt Beau Welling i tæt samarbejde med den tidligere europæiske Ryder Cup-kaptajn Paul McGinley i 2014, mens den nyeste af feriestedets baner, Laranjal, der er designet af Jorge Santana da Silva, tilbage i 2011 blev kåret som bedste bane i Portigal.

Med de tre baner står udfordringerne i kø.

Magnolia-hotellet har sin helt egen stemning og atmosfære midt i resortet. Foto: Quinta do Lago



Resortet ligger i naturparken Ria Formosa – kun et kvarters kørsel fra lufthavnen i Faro. Feriestedet er berømt for at tilbyde beboere og gæster en række forskellige livsstilsaktiviteter med en enestående beliggenhed med sit udvalg af golf- og fritidsfaciliteter suppleret med et udvalg af barer og restauranter og indkvartering i boutique-hotellet The Magnolia.

Magnolia – et bylignende kompleks – er ikke, som hoteller er flest. Magnolia er hverken det største eller mest luksuirøse hotel i Portugal, men gæsterne elsker det med en pulserende atmosfære og stemning, pæne og komfortable værelser, et livligt poolområde samt en fremragende restaurant og bar. Og så er fitness-faciliteterne også i top.

 

Af Jørgen Schultz
i Vilamoura, Portugal