Både nybegynderen og den øvede golfspiller har gode udfoldelsesmuligheder ved det firestjernede Quellenhof tæt ved Merano i det norditalienske.
MERANO, Italien: Italien er ikke danskernes foretrukne destination, når det gælder golf. Det til trods for, at støvlelandet har et væld af varierede baner i bjergene, ved floder og søer samt i vindistrikter.
Et af eksemplerne er i Sydtyrol. Der er både udfoldelsesmuligheder for begynderen og den øvede golfspiller i området ved Merano i Sydtyrol.
Det firestjernede resort Quellenhof er beliggende i smukke og solrige Sydtyrol blot ti kilometer væk fra spa-byen Merano i det norditalienske.
Resortet har sin egen pay-and-playbane, som ikke mindst begynderen kan boltre sig på. Desuden er der kun fem minutter til 18-hullers banen, Passeier, Merano.
Golf Club Passeier Meran er kendt for sit smukke, naturlige layout med et fint design. Banens højdepunkter omfatter forskellige vandhazards, mange bunkere – men ikke mindst en fantastisk beliggenhed i en bjergrig natur. Altsammen skønheder af Moder Natur.
Banen er et golfparadis i hjertet af Alperne.
Dejligt hotel
Hotellet hedder Quellenhof og består af flere bygninger og har 150 værelser og suiter i en elegant landstil. Gæsterne værdsætter den stilfulde atmosfære, mulighederne for forkælelse, komfort og fremragende gourmetkøkken. Det omfattende udvalg af sports- og wellness-programmer er enestående i Sydtyrol – og giver en afslappende og varieret ferie.
Resortets egen 4-hullers golfbane er med driving range samt muligheder for putting, chipping og pitching. PGA-uddannede instruktører giver også mulighed for undervisning, og der kan vælges mellem en bred vifte af kurser.
Quellenhof Resortet har en af de største spa-og skønhed faciliteter i Sydtyrol. I en elegant atmosfære er der mere end 5000 kvadratmeter saunalandsby med den udendørs, saltvands pool og skønhedscenter.