Hvis det handler om golf eller om storbyferie, så har Shangri-La hæderkronede hoteller både i Columbo samt nær golfbanen på sydkysten.
Columbo, Sri Lanka: De to Shangri-La hoteller – begge femstjernede – i Columbo samt Hambantota Golf Resort & Spa på Sri Lanka er af det eksklusive tidsskrift Luxury Lifestyle Magazine kåret som de bedste hoteller i Asien.
Shangri-La Hotel Columbo er med sin adresse i Galle Force i hjertet af storbyen det perfekte sted, når det gælder om at opleve storbyen. Hotellet har 541 værelser og suiter, og med en enestående udsigt ud over Det indiske Ocean, Beira-søen samt byen i det hele taget bliver det ikke ret meget mere spektakulært.
Hotellet er med sine seks forskellige, men innovative restauranter også et kulinarisk populært sted i storbyen.
Golf ved stranden
På sydkysten af øen ligger Hambantota Golf Resort & Spa. Golfbanen er designet af Rodney Wright og åbnede tilbage i 2016.
Hotellet ligger ikke langt fra en fascinerende nationalpark, og flere af golfbanens huller ligger nærmest helt ude i strandkanten.
Shangri-La Hotels and resorts har hovedsæde i Hongkong og driver mere end 100 hoteller rundt i en lang række lande. Der er tale om femstjernede hoteller, som er beliggende i Australien, Canada, Kina, Fiji, France, Hong Kong, Indien, Indonesien, Japan, Malaysia, Maldiverne, Mauritius, Mongoliet, Myanmar, Fillipinerne, Qatar, Singapore, Sri Lanka, Oman, Taiwan, Thailand, Tyrkiet, De Forenede Arabiske Emirater og Storbritanien.