Udenrigsministeriet har med virkning fra lørdag den 15. maj ændret rejsevejledningerne. Mallorca og de kanariske øer kan der rejses til. Det samme gælder de portugisiske øer Azorerne, Madeira og Porto Santo.
København: Lørdag den 15. maj klokken 15 trådte Udenrigsministeriets nye rejsevejledninger i kraft. Det betyder, at der nu igen kan rejses til golfbaner under sydens sol – uden at skulle i karantæne.
Det gælder de spanske ferieøer, Balearerne – Mallorca og Ibiza – samt de kanariske øer, hvor det kan spilles golf på Gran Canaria, Tenerife, La Gomera, Lanzarote og Fuerteventura.
I Portugal er der åbnet for øerne Azorerne samt Madeira og Porto Santo.
Direktør for Udenrigsministeriets Borgerservice, Erik Brøgger Rasmussen, opfordrer danskere, som gerne vil afsted på ferie til at holde sig opdateret om de gældende rejser i de forskellige lande på Udenrigsministeriets hjemmeside. De opdateres dagligt.