Seks danske baner får plads på respekteret top 100-liste

The Scandinavian New Course er den bedst-placerede danske bane på den respekterede top 100-liste fra tidsskriftet Golf World. Foto: The Scandinavian

Det engelske tidsskrift Golf World har to x Scandinavian, Lübker, Great Northern, Esbjerg og Holstebro med på den netop offentliggjorte liste over de 100 bedste baner i det kontinentale Europa.

Der var engang, at det i høj grad var golfbanerne i Spanien, Portugal og Frankrig, som dominerede top 100-listen over de bedste baner i det kontinentale Europa fra det anerkendte britiske tidsskrift Golf World.

Gennem de senere år er det dog blevet tydeligt, at kvaliteten af golfbanerne stiger og stiger – også uden for de sydeuropæiske lande. Ikke færre 20 lande er repræsenteret på listen.

Marbækbanen i Esbjerg har høstet flere internationale anerkendelse det seneste år. Banen er også på Golf Worlds top 100-liste. Foto: Esbjerg Golfklub

Også Danmark kan være med. Ikke færre end seks baner er kommet med i det fine selskab over de 100 bedste baner. Her er de danske baners placering:

28. The Scandinavian New, Farum
33. Lübker, Djursland (Sky- og Sand-sløjferne)
38. The Scandinavian Old, Farum
41. Great Northern, Kerteminde
68. Esbjerg Golfklub, Marbækbanen
89. Holstebro Golfklub, Skovbanen

Listen toppes igen af Morfontaine i Frankrig foran Utrecht de Pan i Holland, Valderrama i Spanien, Monte Rei i Portugal samt med Fontainebleau i Frankrig på femtepladsen.

Golf World har udgivet top 100-listerne siden 1987.

SE HELE TOP 100 LISTEN