Sirene Hotel i Belek moderniseret for 15 millioner kroner

Sirene Hotel Belek gennemgår en omfattende modernisering.

PGA National Antalya Golf Club med banerne Sultan og Pasha og de to hoteller, Sirene og Kempinske The Dome, gør klar til et stærkt 2019.

Belek, Tyrkiet: Golfspillere og andre turister, som senere i 2019 er klar til et check-in på det femstjernede Sirene Belek Hotel kommer til at opleve et hotel, som får en omfattende modernisering.

I løbet af vinteren er arbejdet med en modernisering til to millioner Euro sat i gang. Samtlige 233 standard junior suiter i hovedbygningen på all inclusive-hotellet får et nyt frisk look. Hvert værelse rummer fra 47 til 95 kvadratmeter, og moderniseringen omfatter ny indretning med nye senge, møbler og inventar i øvrigt.

Samtlige standard junior suiter i hovedbygningen på Sirene Hotel Belek har fået ny indretning.

To 18 hullers-baner

Sirene Belek Hotel tæller i alt 442 værelser, og ud over at ligge side om side med PGA National Turkey Antalya Golf Club, som tæller de to 18 hullers baner, The Pasha og PGA Sultan, er der en lang række faciliteter inden for sport, fitness og wellness.
Faciliteterne omfatter blandt andet en 50 meter swimming pool, tennisbaner, fodbold, talrige vandsports-aktiviteter, vandpark, luksus-spa og en Kids Club, hvor børnene kan fornøje sig.

Omkring 25 minutter er der kun til lufthavnen i Antalya. Resortet var det første i Tyrkiet, som gik to 18 hullers baner.

PGA National Golf Club Antalya omfatter baner,e The Pasha og PGA Sultan.

Sultan-banen blev åbnet i 2003 – en par 71-bane på 6.477 meter fra backtee. David Jones var designer af banen, og han fik også opgaven med at sætte stregerne til The Pasha i samarbejde med European Golf Design. Pasha har generelt bredere fairways, og hele 12 søer rundt på banen udgør blot nogle af forhindringerne i en natur med de for Belek så karakteristiske pinjetræer.

Ud over Sirene Belek Hotel tæller resortet endvidere hotellet Kempinski The Dome.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*