Slå et slag for skarpere syn på golfbanen

Red Hero er sportsbriller med rødtonede glas for optimal fremhævning af farvekontraster på golfbanen. Rigels brillestel kan justeres på stængerne og næse, så du kan sikre den bedste pasform til dit ansigt. Vejl. Udsalgspris: 950 kr. Rigel forhandles kun hos Profil Optik.

De fleste golfspillere går ikke ned på udstyr, når handicappet skal udfordres på golfbanen. Men en ofte overset og vigtig detalje er synet. Her kan en golfbrille gøre en stor forskel for dit syn under spillet og måske forbedre din præstation. Profil Optik guider dig til at vælge den rigtige golfbrille, så du kan have det perfekte øje på bolden.

Alle golfspillere drømmer om `hole in one´ og frygter duffs, strafområder og rough’en. Der er ingen tvivl om, at præcision og et godt slag er afgørende i golf. Men selvom du har de tekniske egenskaber på plads, kommer du ikke langt, hvis du ikke ser skarpt. Derfor bør en god golfbrille også regnes med i ligningen.

Selvom du ikke bruger briller til dagligt, vil en golfbrille stadig være en god hjælp for dit syn, når du svinger golfkøllen. Først og fremmest beskytter en golfbrille dine øjne mod solens skadelige stråler.

Profil Optik anbefaler i en pressemeddelelse, at du vælger en golfbrille med en stor krumning, da den hjælper dig til at holde dit syn klart og ugeneret ved at dække for vind og sol fra siden. Du vil også komme til at se bolden tydeligere på banen, hvis du vælger et brilleglas med en rød/orange farve, da farvetonen gør kontrasten mellem de hvide bolde og det grønne græs tydeligere.

Man skal heller ikke glemme sikkerheden, hvis uheldet skulle være ude. Brillen beskytter dine øjne, hvis der fx skulle komme vildfarne golfbolde eller insekter tæt på ansigtet. Glassene er lavet af splintfrit materiale, hvilket betyder, at dine øjne er godt beskyttet – både imod bolde og insekter.

Skarpt syn på både kort og lang sigt

Hvis du i forvejen bruger briller, skal du selvfølgelig også huske at prioritere en golfbrille med styrke, så du kan se optimalt. Som golfspiller skal du både se skarpt på kort og lang afstand, så du kan se, hvor bolden er landet såvel som læse scorekortet.

Det anbefales derfor, at du vælger optiske, kompenserede glas, der giver et klart afstandssyn i mange forskellige vinkler. Hvis du har flerstyrkeglas i dine briller, bør du også vælge golfbriller med flerstyrkeglas, der er tilpasset dit syn, så du kan se klart på de forskellige afstande på banen.

fakta

Optikerens råd til golfspilleren

• Brug sportsbriller, der er designet til golf, med god komfort og bredt synsfelt.
• Vælg en brille med stor krumning, så dit syn er mindst muligt generet af vind og solens stråler.
• Som golfspiller bør du vælge glas med en rød/orange farvetone, da de giver god kontrast, uanset om bolden lander på fairway eller på greenen. Her vil Profil Optiks optikere give dig grundig vejledning.
• Hvis du bruger briller, skal du vælge optiske, kompenserede glas, der giver et klart afstandssyn i mange forskellige vinkler. Du får rådgivning om det rette valg for dig og dit syn hos Profil Optik.
• Golfbriller med flerstyrkeglas hjælper dig med både at se bolden på lang afstand og at kunne læse scorekortet.
• Prøv fugtgivende øjendråber til de lange dage på golfbanen for at undgå irriterede øjne.