Der er forandringer på skemaet over de fire major-turneringer i 2019. I år bliver The Open Championship i Nordirland den sidste major.
Det er sædvanligvis PGA Championship, som sætter punktum for de fire major-turneringer i golfsporten. Men sådan bliver det ikke i år.
De olympiske lege, som godt nok kun foregår hvert fjerde år, har sat gang i forandringerne.
Major-sæsonen indledes i april med Masters på Augusta National i Georgia. Sidste års vinder Patrick Reed skal forsvare sin grønne jakke i dagene fra 11.-14. april.
Fra den 16.-19. maj går det så allerede løs med den næste major. Det bliver PGA Championship, som afvikles på Bethpage Black Course i New York.
Kun fire uger senere er der US Open på Peeble Beach i Californien, inden der sættes punktum med The Open Championship på Royal Portrush i Nordirland i dagene 18.-21. juli.
Be the first to comment