Det blev til en direkte kvalifikation for Thorbjørn Olesen, som efter Made in Denmark i Silkeborg nu kan begynde nedtællingen til det prestigefyldte opgør på Le National i Paris i slutningen af september.
Af Made in Denmark, newsletter
Silkeborg: Thorbjørn Olesen spillede sig søndag ind på det europæiske Ryder Cup hold.
Thorbjørn Olesen spillede selv en flot finalerunde, men var efter runden lidt lunken ved situationen. En time senere var humøret et helt andet, og Thorbjørn glædede sig over, at han på egen hånd er klar til Ryder Cup og ikke er afhængig af et wild card.
– Det betyder rigtigt meget, at jeg selv har kvalificeret mig. Det har været nogle hårde uger, og nu skal jeg lige lidt væk golfen nogle dage, inden jeg træner og kigger frem mod Ryder Cup, sagde en lykkelig Thorbjørn Olesen.
Olesen er den tredje danske spiller til nogensinde at deltage ved Ryder Cup. De to øvrige er Thomas Bjørn (3 gange) og Søren Hansen (1 gang).
Danske Thomas Bjørn er kaptajn for det europæiske hold.