Boutique-hotellet Schloss Ranzow på den tyske ø Rügen har alt, hvad der skal til for at nyde en herlig ferie med golf, god mad og vin, spa samt afslapning.
Rügen, Tyskland: Sæt kursen mod Rügen – Tysklands største ø.
Træk stikket, nyd stilheden og lad jer forkæle med golf, kulinariske oplevelser, spa og afslapning. Alt sammen pakket ind med slots-idyl. For enden af Schlossallé tæt ved den lille fiskerby Lohme ligger Hotel Schloss Ranzow.
LÆS MERE: Kvalitets-golf på Rügen med udsigt ud over Østersøen
På den smukke ø kan gæsterne nyde noget helt specielt; et majestætisk rejsemål med en utrolig udsigt over Østersøen og Cape Akona.
Alt sammen er det indkapslet af den unikke natur og skønheden i Jasmund Nationalpark. Bliv ikke forbløffet, hvis du pludselig er vidne til et drømmebryllup eller andre særlige festligheder.
I Restaurant Earl er det køkkenchefen Thomas Becker, som tryller ved gryderne sammen med sit team. Ude i baghaven er der egne grøntsager og krydderier, som anvendes i forbindelse med tilberedningen af middags- og frokostretterne.
Bo i værelser eller lejligheder
Slots-hotellet tilbyder luksuriøse seks suiter og dobbeltværelser. Desuden er der rummelige, komfortable lejligheder i en bygning lige ved siden af hotellet til 2-6 personer med en fantastisk udsigt over Østersøen og den smukke golfbane.
Oplev Rügens kulinariske kvaliteter i den casual elegante atmosfære i slottrestauranten eller på terrassen og se solen gå ud over Cape Arkona. Hvad med at afslutte aftenen med en elegant drink i den unikke tårn-bar.
I spa-området er der både den klassiske sauna samt muligheder for at tilkøbe massage efter dagens strabadser på golfbanen.
Pris-eksempel
På GolfTyskland.dk by Nordic Golfers har vi fundet følgende priseksempel på et ophold på Schloss Ranzow her i 2023.
3 x overnatning, 3 x morgenbuffet, 1 x velkomstdrink samt 2 x 3-retters middag, 3 x dagsgreenfee inkl. 40 driving range bolde samt Fri adgang til spa.
Prisen pr. person i delt dobbeltværelse: Fra 570 euro – svarende til cirka 4200 kroner.
Yderligere info: Golftyskland.dk by Nordic Golfers
Yderligere info: Schloss Ranzow
Af Jørgen Schultz
fra Rügen, Tyskland