Dunas Course er navnet på en ny bane ved Terras Comporta på Portugals vestkyst syd for halvøen Troia. Den kendte arkitekt David McLay-Kidd sætter stregerne.
Terras Comporta, Portugal: En times tid syd for Lissabon ude ved den portugisiske vestkyst er der gang i et storstille projekt med golfbaner, ferieboliger samt andre aktiviteter, som skal trække turister til.
Nærmest i afsondrede omgivelser på kanten til naturreservatet Sado Estuary er der sat gang i anlægget af en ny mesterskabsbane. Dunas Course bliver navnet, og det er den verdenskendte arkitekt David McLay-Kidd, som er designer på projektet.
På sit cv har han projekter både i USA og i Europa som eksempelvis Bandon Dunes i Oregon, Queenwood Golf Club sydvest for London, Beaverbrook syd for London, Machrihanish Dunes på den skotske vestkyst og Castle Course i St. Andrews i Skotland.
Åbning i 2023
Bag hele projektet står Vanguard Propeties, som er et af Portugals største, når det gælder ejendomsprojekter. Selskabet overtog hele projektet i 2019, og ud over Dunas Course er der planer om endnu en golfbane med navnet Torre. Her er det de to spanske Masters-vindere, José María Olazábal og Sergio Garcia.
Begge baner ligger med usædvanligt rolige og smukke beliggenheder i tæt fyrreskov. Torre findes i nærheden af Comporta Village og dens ikoniske rismarker, og Dunas, otte kilometer mod syd, ligger ved siden af Praia do Pego-stranden.
Dunas Course forventes at åbne i sommeren 2013, og ud over golfbanen opføres et klubhus, og i området bliver der også plads til hotel, ferieboliger samt wellness-faciliteter.
Ambitionerne med Dunas Course er tårnhøje, og David McLay-Kidd er overbevist om, at banen, som er anlagt i et naturligt, sandet terræn tæt ved fyrreskove, bliver en must-play-bane i Portugal.
Banen bliver med par 71.
Af Jørgen Schultz