I dagene 28.-30. juni er der mulighed for at spille den dejlige skovbane i Holstebro. Udenfor golfbanen er der underholdning med Anders Blichfeldt og Lune Carlsen.
Holstebro: Vi Elsker Golf, som er et koncept med golfspil og socialt samvær og underholdning, udvider årets program.
I kalenderen er der tre arrangementer på Rømø, men senest er endnu et arrangement præsenteret. Det er i dagene 28.-30. juni, hvor deltagerne får mulighed for at spille den kendte og traditionsrige bane i Holstebro. Ud over skovbanen, som spilles to gange, bliver der også mulighed for en runde på banen i Storådalen.
Vi Elsker Golf-konceptet har tidligere Europa Tour-spiller Andreas Hartø og tidligere Ecco Tour-arrangør Brian Vester, som værter. De står bag GolfPeople, som arrangerer sammenkomsterne.
GolfPeople har sammensat et program, som ud over golfen også har underholdning med Anders Blichfeldt og Lune Carlsen.
Deltagerne kommer til at blive indkvarteret på det lækre Hotel Schaumburg i hjertet af Holstebro, de to hyggelige aftener med underholdning, god mad og en skøn stemning kommer til at foregå.
Arrangementet er for 2-mands hold. Der er også mulighed for at tilmelde sig to eller flere par, som får mulighed for at spille sammen de første to dage.